Udflugter i regionen

Besøg f.eks. domkirken i Narbonne. Blot følg motorvejen mod Narbonne, der er ca 50 km, eller kør af landevejen og kom igennem Capendu og Lezignan, begge rigtig hyggelige byer at spise frokost i. Besøg også de nye torvehaller i Narbonne og køb helt friske varer til grillen.

Landsbyen Minerve

Den lille by Minerve, for foden af Montagne Noire, de sorte bjerge, er et besøg værd.
Byen er fra middelalderen, men kirken, Saint Etienne er dateret tilbage til 1100 tallet og alteret kan dateres tilbage til år 456.
Her havde 140 catharer søgt tilflugt da de flygtede fra belejringen af Beziers, men efter 6 ugers belejring og beskydning med katapulter med sten, faldt byen og alle 140 catharer blev brændt på bålet.
Dette område er rigtig godt til vandreture og mountainbike.
Byen har givet navn til vinregionen Minervois.

Middelalderbyen Lagrasse

Fortsæt ud af Trebes på Route de Corbieres ca 30 km, så kommer man til den gamle by Lagrasse fra ca år 783 med det gamle Abbey fra samme år.
De gamle broer fra middelalderen, den ældste fra 1303, er også en gåtur værd.
Lagrasse er hovedbyen i Corbiers vinområdet, så der skulle være mulighed for at få lidt vin. Lagrasse har mange små hyggelige restauranter og en del gallerier.

Skulle man være i nærheden af Lagrasse i begyndelsen af september, så er der stort loppemarked langs med hovedvejen.

Rennes le Chateau

Hvis turen går sydpå mod Pyrenærene og Andorra, så kør igennem Limoux og videre mod Rennes le Chateau, for at følge i sporene på Da Vinci mysteriet.
I området omkring Limoux findes et kæmpe udvalg af Cremant vine, og der er marked på torvet hver fredag.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.09 | 23:35

Dejlig fuglefløjt.

...
16.02 | 15:55
Lejeperioder har modtaget 21
30.12 | 12:02
Min forside har modtaget 37
13.12 | 10:58
Mit fotoalbum har modtaget 15
Du kan lide denne side